Sådan laver du en mala meditationskæde

Mala video guide med Joyann

Jeg har lavet denne guide, så du selv kan lave dig en mala meditationskæde med 108 perler.

Når du selv skaber din mala, kan du samtidig sætte fokus på dine intentioner og ønsker. På den måde væver du dem ind i energien i kæden af smukke stenperler.

Jeg guider jeg dig skridt for skridt, så du kommer godt i mål med dit mala projekt. Du kan lave en mala på en eftermiddag eller over et par aftener.

Følg med på små, overskuelige videoer, hvor jeg viser dig skridt for skridt, hvordan du laver en flot mala meditationskæde med kvast.

På videoerne får du hjælp til hele processen: 

  • Hvordan du sammensætter din mala
  • Hvordan du binder knuder mellem perlerne
  • Hvordan du sætter guru-perlen på
  • Hvordan du binder en kvast

Du får også info om

  • Valg af perler
  • Valg af snor og kvast
  • Guru-perlen
  • Øvrige materialer
  • Ting du skal være opmærksom på
  • Ideer til mønster og rytme i din mala

Det skal du bruge til en mala

Perler: Du kan bruge alle slags stenperler og andre perler til en mala. Den mest almindelige størrelse perler er 8mm i diameter, og du kan også bruge 6mm perler. Man bruger 108 perler til en almindelig mala, som kan bæres om halsen. Du kan godt mikse forskellige størrelser perler.

Guru perle: Guru perlen er den sidste perle på kæden, altså nummer 109, som binder enderne sammen. Guru perlen sidder ovenfor kvasten og er oftest lidt større end de andre perler.

Snor til knuderne: Snoren som malaen bindes af kan være af bomuld, silke, nylon eller hvad du har lyst til. Snoren skal passe i dimension til dine perler. Tjek at snoren kan komme igennem hullerne i perlerne.

Kvast: Der er mange muligheder når det gælder kvast, men helt tynd tråd eller garn af bomuld, viskose eller silke fungerer som regel bedst.

Mala kits:  Du får perler, guruperle, snor og kvast med i mine færdige mala-kits.

Redskaber

Du skal også bruge en skarp saks, en tang og en dråbe lim. Du kan lægge perlerne op i mønster på et håndklæde eller et viskestykke, eller du kan købe en særlig perlebakke til formålet.

Skabelsen af en mala meditationskæde er en dejlig proces, som helst foregår i stilhed, som en meditativ rejse.

mala-video